Sorg og samtale

Personlig samtale

Livet gør til tider ondt, sorg og ensomhed kan ramme os alle. Derfor tilbyder præsterne ved Fårevejle Kirke personlige samtaler, også kaldet sjælesorgssamtaler, for at markere, at der er en forskel i forhold til at gå i terapi eller til psykolog. Det er ikke et behandlingstilbud, men en mulighed for at få talt om tro, liv, sorg og ensomhed, og præsten er underlagt tavshedspligt. For kontakt: se navne under menuen.


Odsherred sorggruppe

Døden er ikke et problem, der kan løses, men en byrde, der kan være tung at bære. For nogen er den så tung, at det kan være godt at dele den med andre. Er du voksen, og har du mistet en af dine nærmeste, kan det være en lettelse at tale om sorgen og det, der tynger. Du har mulighed for deltage i vores sorggruppe og måske her igennem finde støtte til at komme videre med dit liv.
Der er to ledere af sorggruppen: Sognepræst Michael Nissen tlf.24248090/59328199) og psykolog Elsebeth Cornét Sørensen (tlf.21642457)
Møderne foregår i Konfirmandstuen ved Egebjerg Kirke (Ved Kirken 6, 4500 Nykøbing Sjælland).